Fribert

ugift

Allerede 1697 afhændede Vosbein begge Gaarde (HW: Anneberggaard og Ellingegaard) til Assessor Hans Leegaard, der 1705 skødede dem ... til Assessor Christian Wildenrath, som Aaret efter ægtede Vibeke Margrethe Welding, en Godsejerdatter fra Edelgave. Efter Wildenraths Død i 1723 indgik enken Ægteskab med sine Børns Lærer, Student Peter Schwane, en Søn af en fra Holland indkommen Koffardikaptajn. I Anledning af sit Giftermaal og Overtagelse af Anneberggaard ansøgte han om en Titel og blev udnævnt til Kommerceraad mod en Pengeafgift. I dette Ægteskab fødtes Ulrikke Eleonore Svane, som gjaldt for at være frugten af Moderens intime Forhold til Kong Frederik IV, der gæstede Anneberggaard i flere Dage.

Vore Slægtninge levede i den allerede omtalte fjærne Egn, Odsherreddet, som Gods­eiere og Landsbypræster. Denne Egn, der er forbunden med Sjælland ved en smal Landstrækning, er en Landtunge, der strækker sig ud i Kattegat, meget frugtbar, bedækket med Landsbyer; og en betydelig Herregaard fra gamle Dage tilhørde her Familien. Derfra havde den udbredt sig i hele Egnen og beherskede den. Gamle Sagn om Familiens Magt i ældre Tider havde endnu vedligeholdt sig i den. Jeg er­indrer især en Kone, hvis Mand tidligere havde tjent paa Gaar­den, om jeg husket ret, som Skovrider, og som døde i en høi Alder, i det mindste med Titel af Lieute­nant. Denne Kone var langt inde i de Firesindstyve og endnu meget rørig; hendes Moder var bleven over de halvfemsindstyve Aar gammel, og ogsaa denne havde ligesom hendes Mand tjent Familien. En saadan Sammenslutten af Familiens Lemmer, flere Generationer igjennem, en saadan Overlevering af troe Tjenere af en noget høiere Klasse, er vel bestandig bleven sjældnere i Europa. Den omtaelte gamle Frue Lieutenantinde var nu fuld af Begivenheder fra det hele attende, ja fra det syttende Aarhundrede, som hun, eller hendes Moder havde oplevet. Jeg erindrer især hvordan hun fortalte om et Besøg af Kong Frederik den Fjerde. Han havde i nogle Dage opholdt sig paa Annaberggaard. Besidderens Kone (Vibeke Margrethe Welding ~ Peter Schwane, anm. NM) var, fortalde hun, overordentlig smuk. Kongen kunde ikke skjule sin Tilbøielighed og hun gav os med sagte Stemme og med en frygtsom Fortrolighed at forstaae, at Kongen vel var bleven lidt nøiere bekjendt med Konen, end billigt var. Hun syntes at ville antyde den Mulighed, at der ved vor Oldemoder maaskee flød kongeligt Blod i vore Aarer. Manden, for­talde hun videre, havde været yderst skinsyg; han havde næppe formaaet at skjule sin Mistanke. De ægteskabelige Forhold havde i lang Tid været forstyrrede. Hun forsikkrede derhos, efterat hun aabenbar havde fortalt alt med et Slags hemmeligt Velbehag, at hun paa ingen Maade troede, at den brave Kone var sjunket saa dybt, om hun end ikke havde været ligegyldig ved Kongens Kjærlighed. Hun bad os indstændigt at holde Sagen hemmelig, og det Hele gjorde et Indtryk paa mig, som om det var en Scandal fra igaar.